I Frankrig har Erik Bondo modtaget tre af Panamera Racings heste, der hidtil har været trænet af Tomas Malmquist.
Det drejer sig om danske Eric the Eel, der senest startede den 23. marts – her var den nummer syv i 1.12.3/2850m på Vincennes og de to svenske Coquaholy og Sidney Celeber.
Coquaholy har senest startet den 21. januar, hvor den var nummer to på Vincennes i 1.14.7/2700 m, mens Sidney Celeber startede den 15. april på Vincennes.
-Eric the Eel skal starte næste lørdag i Caen, siger Erik Bondo til travservice.
Løbet i Caen er Prix des Ducs de Normandie, og her kommer Eric the Eel til at møde bl.a. Prix d’Amerique-vinderen og Elitlopp-aktuelle Idao de Tillard.