TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Overrasker Eric the Eel på Vincennes?

af | 8. jun 2024 | Nyheder

Danske Eric the Eel med Gabriele Gelormini er i eftermiddag til start på Vincennes, men tillægges ikke de store chancer for en sejr.

Eric the Eel. Foto Gerard Forni

Erik Bondo-trænede Eric the Eel er til start i det traditionsrige Prix Chambon P – et Gruppe 2.-løb over 2850 meter volte og doteret med 120.000 Euro.

Løbet har blot samlet ni heste, men blandt de anmeldte er den tidligere Prix d’Amerique-vinder Hooker Berry med Nicolas Bazire (2023) samt Hokkaido Jiel med David Thomain, der var nummer to i årets Prix d’Amerique.

Ingen af dem er dog favorit til sejren – det er Ganay de Banville med Jean Michel Bazire – Gany de Banville var Bazires Prix d’Amerique-hest – den formåede dog bare ikke at kvalificere sig til start i årets udgave.

Senest har Ganay de Banville vundet Prix Jamin, der er en forprøve til dagens opgør – i Prix Jamin sejrede Ganay de Banville i 1.12.9/2850 meter – altså over dagens distance.

Eric the Eel var nummer to til Ganay de Banville i 1.13.0, og må tillægges en pæn chance for en topplacering i eftermiddagens løb.

Prix Chambon P er 5. løb med start klokken 15.50.