TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Otte i træk til Delicious US

af | 13. sep 2016 | Nyheder

Med syv sejre i træk gik Delicious U S til start som kæmpefavorit til 1,01 i vinderspillet tirsdag aften på Eskilstuna.

Delicious US - Foto: Kanal 75

Delicious US ved en tidligere sejr – Foto: Kanal 75

I et halvordinært løb, hvor konkurrencen indskrænkede sig til staldkammeraten Shaq is Back blev hun fra yderste spor bag bilen taget roligt fra start, mens Shaq is Back tog spidsen.

Örjan Kihlström kørte dog frem på første langside og efter 550 meter sad Cantab Hall-datteren i front og så var det løb kørt.

Uden at køre for fuldt vandt hun på 13,6/2140 auto og spørgsmålet er om hun ikke – nu med tre starter efter skadespause – snart skal ud og møde lidt bedre heste og større præmier.

Nu vandt hun i hvert fald legende let sin 8. sejr i træk og Daniel Redén kunne notere dobbeltsejr til stalden, da Shaq is Back tog andenpladsen før Thai Broadway.

35.000 SEK fik Delicious US for sejren og ialt mangler hun bare godt 50.000 SEK i at nå de 6 mill. i samlet indtjening.