02 jul2012
Open stretch var sagen

200.000 kroner til én række med fem rigtige i Skive, hvor fire af aftenens løb blev afgjort via open stretch.
Der var gode penge at hente i aftenes V5-spil i Skive – det sørgede Per Juul og Kaj Westergaard for.
Per Juul kan være på vej mod endnu et amatørchampionat i Skive. Årets Danmarksmester indledte således V5-spillet med en overraskende sejr med Olympos (Armbro Kaiser), der på første langside kom frem i ryg på den førende Shakira og siden sluttede fint af på open stretch til sejr i tiden 1.18,7a/2100 meter.
Med sejren bragte Per Juul sig “á point” med Dennis Kristiansen – begge kuske er noteret for fire sejre, men sidstnævnte holder føringen i kraft af flest tredjepladser.

Olympos
Morten Friis var svaret i den næste afdeling med stortalentet Silhuet (Lindy Lane), der overtog føringen midt på bagerste langside i et løb, hvor Os Dalimo var toneangivende undervejs i toptempo.
Med 600 meter måtte Peter Frandsen imidlertid slippe til Number On Ege, men sidstnævnte var kun førende kortvarigt inden Silhuet – første afkom efter Grand Circle 4-års Hoppehampionat-vinderen Kandis – overtog kommandoen for siden at trække fra til overlegen sejr i rekordtiden 1.16,8a/2100 meter.
Efter 2. afdeling var V5-værdien 306 kroner, men så slog Kaj Westergaard til med outsideren Pay Me Money S T (Storstadsbusen), der ellers ikke har gjort mange glade i denne sæson.
Det var et løb med toptempo undervejs – Puskas Blue afviklede således den første kilometer efter 1.14,4 og det blev skæbnesvangert til slut. Kaj Westergaard sendte sin hest afsted i tredje spor med 900 meter tilbage og fik siden ryg på Rio med Kent Friborg.
Sidstnævnte overtog føringen ind på opløbet, men Pay Me Money S T var bedst til slut og gik på de sidste meter forbi til kort, men sikker sejr i tiden 1.15,8a/2100 meter foran Rio og en tapper Puskas Blue. Vinderodds var 19,34 og V5-værdien steg nu til 7.596 kroner!

Pay Me Money S T
Sønnike kunne også
Bo Westergaard havde flere gode chancer i aften, men den dansk/norske træner måtte nøjes med en enkelt sejr signeret af norske Photo Fantasy (S J’s Photo) i tiden 1.15,6a/2100 meter.
Photo Fantasy tog som ventet spids kort efter start, men efter en åbning i 10-tempo de første 500 meter blev tempoet dæmpet betragteligt, hvilket fik John Friis afsted med Oscar Vang, der på en imponerede speed rundede feltet og overtog føringen efter 950 meter. Kilometeren gik efter 1.14,4.
Oscar Vang stred tappert, men via open stretch kunne Photo Fantasy til slut gå forbi til den ventede sejr.

Photo Fantasy
Henrik Lønborg fortsætter successen og var først over stregen i V5-finalen med Pure Gold L (Climbing Bud), der ejes og trænes af Skive-amatøren Andreas Larsen.
Det blev et yderst seværdigt løb med skiftende positioner undervejs. Nemo Joy Joy fløj til spids fra start, men slap efter 500 meter tilbage Pure Gold, der afviklede de første 500 meter efter 1.13,3. Herefter blev tempoet dæmpet og Bo Westergaard valgte så at satse offensivt med One By One, der overtog kommandoen efter ca. 900 meter.
Ind på opløbet slog Henrik Lønborg imidlertid kontra via open stretch, op på en fin afslutning speedede Pure Gold L forbi til sejr i tiden 1.16,7a/2100 meter foran One By One og Power Gill.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 11 | Olympos | Per Juul | 12,27 | 217 | – |
2 | 5 | Silhuet | Morten Friis | 3,47 | 306 | 9,12 |
3 | 4 | Pay Me Money S T | Kaj Westergaard | 19,34 | 7596 | 10,12 |
4 | 6 | Photo Fantasy | Bo Westergård | 2,13 | 8546 | 8 |
5 | 1 | Pure Gold L | Henrik Lønborg | 5,41 | – | |
![]() | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 1 Gevinst: 200.000 kr |
Stærk præstation i 0-klassen
3-årige Snoopy med Christian Lindhardt i sulkyen stod for en saftig præstation i løbet for laveste klasse, hvor Trophy Catch-sønnen trods et hårdt løb i dødens hele rejsen, havde kræfter til at afvise favoritten Gigant Super over de sidste 400 meter. Begge heste fik noteret tiden 1.18,2a/2100 meter og Snoopy – der trænes af sin medejer, Skive-amatøren Torben Hovgaard – skal blive spændende at følge fremover.
3-årige Snoopy med Christian Lindhardt i sulkyen stod for en saftig præstation i løbet for laveste klasse, hvor Trophy Catch-sønnen trods et hårdt løb i dødens hele rejsen, havde kræfter til at afvise favoritten Gigant Super over de sidste 400 meter. Begge heste fik noteret tiden 1.18,2a/2100 meter og Snoopy – der trænes af sin medejer, Skive-amatøren Torben Hovgaard – skal blive spændende at følge fremover.

Snoopy
Oralis lillebror Sterling (From Above) tog karrierens første sejr for Jeppe Juel i tiden 1.17,8a/2100 meter. Efter en rolig indledning overtog parret kommandoen med en omgang tilbage og sejrede siden let foran Plastic Surgery og Radio Hastrup, der begge sluttede fint af.
Med sejren cementerede Jeppe Juel sin position som øjeblikkets førende træner i Skive – nu med 15 sejre. Knud Mønster kørte sejrsløs i aften, men holder andenpladsen med ni sejre.

Sterling
Dennis Kristiansen var i øvrigt tæt på at vinde det afsluttende formløb med nyerhvervelsen Marquaux, der havde overtaget på indvendige Rydens Dreamstar (Alf Palema), men den svenskfødte vallak slog kontra på de sidste meter og Kasper Foget sikrede sig dermed årets tredje sejr.
Den 19-årige Skive-amatør ejer Rydens Dreamstar sammen med Charlotte Lohmann, som står for den daglige træning.
Rikke Robach Bonde stod for aftenens største overraskelse, da hun sendte Moonjam Flamingo (Vic Torre)(øverste foto) først over stregen i Skive Amatørserie til odds 38,13 efter mesterlig kørsel af Thomas Bondes datter.
Der var fuld knald på fra start, hvor Hanse Høj afviklede de første 500 meter efter 1.10,4, men siden fik Bo Laursen dæmpet tempoet betragteligt og One To One kom frem til dødens.
Midt i sidste sving blev Viking Spirit skiftet fra “vinderhullet” til dødens, hvilket gav plads indvendig til Moonjam Flamingo, som via open stretch sluttede forrygende af til sejr i tiden 1.16,0a/2100 meter.
Moonjam Flamingo ejes og trænes af Århus-amatøren Lars Juul Kristensen.