TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Omsætningsfremgang i Nord-Amerika

af | 7. jan 2016 | Nyheder

I 2015 blev der spillet mere på sulkyløb i USTA end i 2014 – det viser en opgørelse fra det amerikanske centralforbund, USTA, men der er faktisk reelt tale m en tilbagegang,

Den samlede omsætning på sulkyløb i USA i 2015 er opgjort til 1.5 milliarder dollars og  det er en fremgang på 1% i forhold til året før.

Omsætningen er dog udelukkende sket ved at der er afviklet flere løbsdage, nemlig 3.748 mod 3.685 – en fremgang på 1.43%.

Den gennemsnitlige omsætning pr løb er faldet med 3.86% til 37.789 dollars.

Derimod står der bedre til inden for galopsporten, hvor omsætningen er cirka 9 gange større end på sulkyløbene.

Tallene fra 2015 foreligger endnu ikke fra galopsporten, men en opgørelse efter de første 11 måneder viste, at den samlede omsætning i denne sportsgren var gået frem med 1% på trods af at antallet af løbsdage var mindsket med 4.5% og antallet af afviklede løb med 5.85%!

Pr. 30. november var der spillet for 9.982 milliarder dollars på amerikanske galopløb!