TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Om Morten Juul og travet.dk

af | 11. sep 2024 | Nyheder

Egentlig er det mig imod at kommentere useriøse angreb, men jeg gør en undtagelse, for nu er nok – nok!

Det handler om en artikel på en hjemmeside, der hedder travet.dk som udgives af en Ulrik Pedersen

Jeg vil her klargøre nogle ting i forbindelse med den artikel der er pÃ¥ Travet.dk – under rubrikken – Morten Juul er sur, og han er rigtig sur.

Jeg har som sådan intet imod, at der skydes på min person og travservice.dk., hvis/når vi laver fejl, men i det her tilfælde er såvel Morten Juuls reaktion samt skribentens holdning en total og forkert overreaktion.

Der står bl.a.

“…at en samtale mellem Morten Juul og Dansk Hestevæddeløb kort efter er gengivet pÃ¥ et privat medie uden mulighed for at komme til orde…”.

Der står også et sted på travet.dk

Vi har gennem snart 10 år påtalt det flere gange, og scenarieret med Morten Juul viser at der er et uheldigt sammentræf med læk fra Dansk Hestevæddeløb til det samme travmedie hver gang.

Vi kan sagtens forstå de aktive, der stiller spørgsmålstegn ved retssikkerheden.

Det skaber unødig uro, det skader de aktive og ikke mindst så sætter det sporten i et amatøragtigt lys.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvad det er man forsøger at referere til, og hvis man læser min artikel er der en henvisning til reglementet – og intet andet.

Og hvad er det for noget med retssikkerhed – og i relation til travservice.dk???

Her er, hvordan dagens historie blev det:

En kilde ringede til mig tirsdag klokken 14.02 og fortalte om det ændrede resultat af 5. løb i Skive.

Det var da rettet i resultatlisterne på travinfo.dk – og lidt senere kunne jeg konstatere, at det også var offentliggjort på trav.dk.

Der har altså ikke været tale om, at nogen i DHV har meddelt mig eller travservice.dk et eller andet.

Det var en tredje person.

Ændringen har været offentlig – jeg ved ikke fra hvornår, men i hvert fald efter klokken 14.02.

Da jeg havde svært ved at finde ud af den paragraf, som sagen omhandlede, ringede jeg til Peter Stenaa, DHV, der fik forklaret mig, at der krævedes to noteringer med tid i en resultatrække for at en hest, der startberettiget.

Artiklen – Vandt mandag – Diskvalificeret tirsdag blev offentliggjort tirsdag klokken 14.38.

Der er ikke refereret fra nogen samtale omkring Morten Juul, men en DHV-medarbejder har loyalt svaret på min henvendelse omkring løbsreglementet.

Det er sådan tingene foregår i den virkelige verden.

Morten Juul har kun én eneste person at være sur på i forbindelse med denne sag, og det er MORTEN JUUL.

Han burde kende løbsreglementet 2024.

At han angriber undertegnede må udelukkende være fordi han synes, at det bedste forsvar er et angreb!

But don’t kill the messenger!

Akkurat som travservice.dk skrev om historien tirsdag eftermiddag – kunne Travet.dk have gjort det, men nu synes man så igen, at det er interessant at forsøge at skabe splid mellem en træner og undertegnede/travservice.dk.

Tidligere har jeg negligeret de påstande og mærkværdige angreb som denne Ulrik Pedersen fra Travet.dk flere gange har fremsat på sin hjemmeside over travservice.dk

Men nok kan blive nok.

Ulrik Pedersen har gentagne gange forsøgt at promovere sin hjemmeside med henvisning til et enormt antal følgere på over 15.000!

Det tal kunne endda være højere, hvis Ulrik Pedersen ikke konsekvent udelukker personer fra sin Facebook-gruppe, som er af en anden mening af ham – ja, jeg er således en af dem, der er forhindret i at deltage i den debat, som der måske er der – f.eks. på grund af det omtalte indlæg.

Men det er jeg udelukket fra.

Der er flere andre, ved jeg, der også er blokeret af Ulrik Pedersen.

Der er ingen tvivl om, at Ulrik Pedersen er et engageret menneske, og bruger mange timer på sin hjemmeside, men han har tilsyneladende svært ved at opfatte de spilleregler, der i mediebranchen.

Ulrik Pedersen må forstå, at når man har arbejdet med journalistik inden for hestesporten i snart 50 år, så har man oparbejdet et kildenet, der kan bidrage til ens arbejde.

Man oparbejder et kildenet og holder det vedlige – sådan gør alle journalister – man kan ikke bare sætte sig ned, lave en hjemmeside – og så kommer alt flyvende ind til en.

Indrømmet – mange ting burde komme lettere, men det er så, hvad det er.

Vi har med en nichesport at gøre, som overhovedet ikke får nogen opmærksomhed fra landsdækkende medier.

Så er det jo egentlig utroligt, at der skal bruges tid på internt – mediemæssigt – at svine en anden til.

Det undrer jeg mig over.

Og derfor har jeg undtagelsesvis valgt at skrive dette indlæg, men det var mig egentlig meget imod, men når man gentagne gange får at vide, at man bliver angrebet på travet.dk – ja, så må man på et tidspunkt sige – nok er nok!

Karsten Bønsdorf

Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1986

Redaktør, travservice.dk

Link til artiklen med Morten Juul -klik her

Link til artiklen p̴ travservice.dk, der refereres til Рklik her