Det hører bestemt til sjældenhederne, at en debutant er banket i bund i vinderspillet og blot giver 1.30 i odds!

Rygterne var løbet forud for en af dagens debutanter i Aalborg – Jumanji SH (Googoo Gaagaa) med Bo Westergaard i sulkyen.
Og rygterne talte sandt.
Store, flotte Jumanji SH vandt helt efter behag i 1.18.4a/2140 m efter tidlig føring.
efter Der har altid været forventninger til Jumanji SH.
På Derbyauktionen blev den solgt for 280.000 kroner til Bo Westergaard på vegne af hans store hesteejer, Nordic Horse Farm AB.
-Jumanji SH har jo meget pacerblod i sig fra faderen, og han går meget tung balanceret. Det må vi have pillet af ham, men det kræver nogle flere starter, sagde Bo Westergaard til Bet25 Live.
-Det er klart, at vi har store forventninger til Jumanji SH, og Kriteriet er det store mål med, ham sagde Bo Westergaard.

Bo Westergaard vandt også med en anden debutant, Just a Lady (SJ’s Photo), der også var favorit, men dog gav 3 gange pengene som vinder.
Just a Lady, der har samme moder som Eris Zola, gik forbi staldkammeraten J C med Christian Sejer i opløbet og vandt i 1.17.9a/2140 m.

Foto Hesselborg Foto
En fin præstation lavede 4-årige Hunky (SJ’s Caviar) med Henrik Lønborg, da den vandt sin sæsondebut helt efter behag og i ny rekord 1.14.7a/1640 m – rekordforbedret fra 1.17.0!
Flemming Jensen fik en double til stalden.
Først vandt Mads Henriksen med Almas Caviar (SJ’s Caviar) i 1.13.8a/1640 m foran Dorob med Flemming Jensen.
Siden vandt Flemming Jensen med Gambino (Zola Boko) som han startede for første gang. Gambino, der ikke havde startet siden den 10. juni i fjor, sejrede sikkert i 1.15.5a/2140 m – spillet med til odds 1.40.