TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny tribune på Lunden?

af | 28. mar 2019 | Nyheder

Bare rolig – der er ikke flere overraskelser forud for aftenens generalforsamling i Det Danske Travselskab. Overskriften henviser til travselskabets generalforsamling for 75 år siden, som man kan læse om på Travsportshistorie.dk.

Selve generalforsamlingen i Håndværkerforeningens Selskabslokaler i Dronnings Tværgade var dog ganske udramatisk. Faktisk opfordrede bestyrelsesformand Otto Halling medlemmerne til at “udtale” sig under punktet eventuelt, for at man ikke skulle blive for hurtigt færdige!

Travselskabets ca. 150 medlemmer – alle mænd i øvrigt – havde dog ikke det store på hjerte; sådan er det ofte i medgangstider og medgang, dét havde Det Danske Travselskab i krigsårene, hvor omsætningen steg år efter år til næsten 10 millioner i 1944.

Sportsligt set handlede det groft sagt stadig mest om Koster og Sofus Sørensen, omend det lykkedes for Aage Kristoffersen at vinde Derbyet med Future – men alt det kan du læse mere om i Travsportshistorie.dks artikel: KLIK HER.