TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny Jägersro-sejr til Freja Skovsende

af | 29. mar 2023 | Nyheder

Axel Jacobsen-trænede Freja Skovsende med Steffen Christiansen vandt en sikker sejr i tirsdagens amatørløb på Jägersro.

Freja Skovsende med Steffen Christiansen vandt sikkert foran Zacapa med Niklas Lindblad.

For 14 dage siden sejrede Farifant-datteren Freja Skovsende med Axel Jacobsen overraskende på Jägersro – en sejr til 28 gange pengene.

Tirsdag aften var troen på Freja Skovsende med Steffen Christiansen noget større i amatørløbet, og parret indfriede forventningerne med en sikker sejr i 1.13.6a/2140 m til odds 3,36.

Der var 30.000 SEK i førstepræmie til ejerne, Stald Kvartetten.

I samme løb hentede Alex Haagensen-trænede Ecco Elholm med Stephanie Werder den sidste præmie på 3.000 SEK i 1.14.9, mens Black Magic med Morten Kramer sluttede uplaceret i 1.15.-0 efter galop. Startpræmien på 1.500 SEK kom dog med hjem til Fyn.

Det lykkedes ikke for Nicole Marsing at score hattrick i montéløbet.

Falco Simoni galoperede og parret sluttede på en femteplads i 1.18.8/2140 m – præmie 5.900 SEK.