TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny formand på Bornholm

af | 19. jun 2021 | Nyheder

Egon Jensen er trådt tilbage som formand for Bornholms Travselskab og i stedet er Mikkel Stub ny formand.

Der er intet dramatisk i formandsskiftet i Bornholms Travselskab, der skete på fredagens ordinære generalforsamling.

Egon Jensen, der også er formand for Dansk Travsports Centralforbund (DTC), havde på forhånd meddelt sin afgang, som han havde valgt at tage med følgende begrundelse.
”Det er en svær beslutning, som jeg har taget udelukkende efter mine egne indre overvejelser.”

Egon Jensen forlader dog ikke bestyrelsen i Travselskabet, men træder et skridt tilbage og fortsætter som næstformand ligesom han fortsat er Bornholms Travselskab repræsentant i DTC.

Bestyrelsen på Bornholm ser herefter således ud:

Formand: Mikkel Stub Jørgensen

Næstformand: Egon Jensen

Kasserer: Jan Dahl

Repræsentant i DTC: Egon Jensen

Repræsentant i Naturstyrelsen Bornholms brugerråd: Mikkel Stub Jørgensen

Baneudvalg: Henrik Ipsen (formand), Henrik Jensen, Claus Tranberg. Hesteejerforeningen udpeger det sidste medlem efter deres generalforsamling.

Ponyudvalg: Jan Dahl, Charlotte Petersen. Stig B. Rasmussen udpeget af Hesteejerforeningen.

Trods et hårdt år med især mistede publikumsindtægter på grund af Covid19-situationen så viste regnskabet alligevel et plus efter afskrivninger på 40.030 kroner.