TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny formand for Jydsk Væddeløbsbane

af | 6. jun 2025 | Nyheder

37-årige Thomas Schou fra Horsens efterfølger 77-årige Hans Halvorsen som formand for Jydsk Væddeløbsbane.

Thomas Schou – ny formand for Jydsk Væddeløbsbane

Det er noget af et kvantespring rent aldersmæssigt der sker på formandsposten på landets næststørste travbane, Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

77-årige Hans Halvorsen, der har siddet på formandsposten i tre år, har trukket sig efter forhandlingerne om en forlængelse af banens lejekontrakt hos Aarhus Kommune nu er blevet godkendt, og i stedet er 37-årige Thomas Schou blevet valgt som ny formand for Jydsk Væddeløbsbane.

Thomas Schou driver bl.a. natklubber som Jagtbar, Horsens og Jagtbar Randers –  endvidere sidder han i en del bestyrelser med henblik på forretningsudvikling i detailhandelen. I samme forbindelse er han næstformand for City Horsens samt bestyrelsesmedlem i Business Horsens.

På Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside kan du læse mere om formandsskiftet – klik her