Hos LN Trotting i Sæby har den amerikanske hoppe All Ready Hanover fået hingstføl efter Nuncio.

Der er god gang i fødslerne hos Line Nørbak og Esben Wæhrens på LN Trotting i Sæby, hvor man indtil nu har modtaget 16 føl – fordelt med 12 hingste og 4 hoppeføl.
Seneste fødsel klarede den 14-årige All Ready Hanover (Chocolatier) 1.10.7a –$62.459, da hun nedkom med en hingst efter Nuncio.
Det er hendes sjette føl, men blot andet hingsteføl.
Hun fik sit første føl i 2014 i Nord Amerika – Asa Im Ready (Muscle Massive), der har sat rekord 1.12.1 og tjent $34.470.
Året efter kom Asa Ready to Glide (Yankee Glide) 1.12.2a – 350.431 SEK. Derefter følger Asa Always Ready (Muscle Hill) 1.12.1 – 242.500 SEK, Asa Ready for Love (Love You) og Asa All In (Propulsion)
Moder til All Ready Hanover er Are You Ready (Broadway Hall) 2, 1.13.7 – $38.934, der kommer ud af en søskendeflok på 15, der bl.a. omfatter Personal Style (Yankee Glide) 1.10.3 – $778.886 og Flash Lightning (Dream Vacation) 1.10.1 – $322.259.
All Ready Hanover, der ejes af Ann-Karin Larsen & Per Henriksen i Sverige skal nu til Father Patrick.
