TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk/svensk opgør I Campionato Europeo

af | 5. sep 2022 | Nyheder

Det traditionsrige italienske heatløb, Campionato Europeo på 800 meter-banen i Cesena blev en stor triumf for italienske Scuderia Santese, der ejer såvel vinderen, norske Cokstile samt nummer to, svenske Usain Töll.

Millionløbet, Campionato Europeo kunne godt være blevet en stor triumf for Erik Bondo, idet han indtil for nylig var træner af norskfødte Cokstile og fortsat har svenskfødte Usain Töll i sin træning!

Cokstile (Quite Easy) blev imidlertid flyttet til Mario Orlando, og den norske jernhest har efterhånden været ved flere trænere i de senere år, idet Scuderia Santese har det det med at flytte rundt på sine heste.

Usain Töll (Googoo Gaagaa), der hos Erik Bondo har udviklet sig til at være en hest på internationalt topniveau, vandt 1. heat i Cesena i 1.12.2a/1660 m med Carmine Piscuoglio i sulkyen foran Cokstile med Vincenzo Piscuoglio Dell’Annunziata i 1.12.3.

Cokstile kom tilbage vandt 2. heat i 1.11.6a/1660 m – meget sikkert foran Zacon Gio med Roberto Vecchione i 1.12.0 – her var Usain Töll sjette i 1.12.1.

Så skulle de to heatvindere mødes og her var Cokstile bedst og sejrede sikkert i 1.11.2, mens Usain Töll noteredes for 1.12.2.

Der var 71.400 Euro i førstepræmie, mens andenpræmien var på 31.240 Euro – præmier der begge gik til Scuderia Santese, der ejer begge heste!

Dertil kommer præmierne fra de to heats, hvor førstepræmien var på 6.440 Euro i hvert heat og andenpræmien 3.080 Euro.