Årets første 2-årsløb i Skandinavien blev kørt på Solvalla torsdag aften, og her sejrede den norske hoppe Catchagaga Volo med Erlend Rennesvik sikkert.
Blot fem heste stillede til start i 2-års Premieren på Solvalla, der havde en førstepræmie på 40.000 SEK og blev kørt over distancen 1640 meter volte.
To af deltagerne var norske, og de satte deres præg på løbet.
Først var det Henry Rorgemoens Custom Captain (Brillantissime) med Magnus A. Djuse, der sad i spids fra start, men i opløbet var det den anden norske deltager, Catchagaga Volo (Googoo Gaagaa) med Erlend Rennesvik – træner at Anders L. Wolden, der viste sig bedst og sejrede i 1.18.0/1640 m foran Pure Athena (Bar Hopping) med sin træner Fredrik Wallin i 1.18.3.
Custom Captain besatte tredjepladsen i 1.18.7.