TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michelle Mønster nummer to

af | 7. jun 2017 | Nyheder

Ved en beklagelig fejl var Michelle Mønster blevet snydt for to points i kampen om DM for Monteryttere, og Skive-pigen er rettelig sølvvinder.

Michelle Mønster – vandt sølv ved DM

Arrangørerne havde ikke helt styr på points’ene i forbindelse med kampen om DM for Monteryttere, der blev afviklet 2. Pinsedag på Skive Trav.

Det viste sig nemlig, at Michelle Mønster var blevet snydt for  topoints og det betyder, at hun fra en fjerdeplads rykker op som Sølvvinder i stedet for Sabina Gammelgaard, der nu må have fat i Bronzemedaljen, som Marianne Mechlenburg ellers havde fået!

Der tre nævnte ryttere sluttede alle på 10 points, og ved pointlighed så er det bedste placeringer som gælder dvs. flest 1. pladser dernæst 2. pladser osv.

Da såvel Michelle Mønster som Sabina Gammelgård hver havde en sejr, blev det en fjerdeplads contra en sjetteplads i Michelle Mønsters favør, der afgjorde sølv og bronze.

Nævnes skal det også, at Michelle Mønster i alt samlede 13 points, men fik tre bøder, der hver kostede 1 points, hvorfor hun sluttede på 10 points.

Her er den endelige stilling i DM for Monteryttere 2017

  1. Maria Dueholm Svendsen 12 point
  2. Michelle Mønster 10 point
  3. Sabina Gammelgård 10 point
  4. Marianne Mechlenburg 10 point
  5. Nicole Marsing 5 point
  6. Camilla Andersen 5 point
  7. Camilla Spuhr Jensen 4 point
  8. Solveig H. Davidsen 4 point
  9. Rikke Rohbach Bonde 4 point
  10. Nicolaj Stott 3 point