TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mere hæder til Mads Henriksen

af | 16. jul 2024 | Nyheder

Ved Hestesportens Galla i februar blev Mads Henriksen kåret som Årets Komet – tirsdag eftermiddag hentede den nordjyske jockey mere hæder.

Mads Henriksen sikrede sig DM-titlen for jockeys ved sejren med Joyner.
Foto Flemming Andersen

Mads Henriksen blev en sikker vinder af årets DM for travjockeys, der tirsdag eftermiddag blev afviklet i Skive.

Allerede inden sidste afdeling var Mads Henriksen stort set sikker på sejren – et eller flere minuspoint kunne dog rokke ved hans position som førende med 14 point.

To konkurrenter havde muligheden for at nå på omgangshøjde med Mads Henriksen, men titlen ville i tilfælde af pointlighed gå til Mads Henriksen, der også havde en andenplads at henvise til.

Mads Henriksen blev dansk mester med 14 point og med titlen følger et rejsestipendium på 10.000 kroner.

Sølv til Magnus M. Nielsen med 10 points og rejsestipendium på 5.000 kroner

Bronze til Niclas Steinlein, der opnåede 8 points og rejsestipendium på 3.000 kroner

Christian Sejer, der vandt sidste afdeling kunne have nået tredjepladsen, men fik minus points ved sejren.