TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Maryland vandt millionløbet

af | 22. sep 2024 | Nyheder

Marcus Melander-trænede Maryland med Dexter Dunn vandt i nat The Mohawk Million i Canada i ny banerekord 1.10.0.

Maryland med Dexter Dunn vinder The Mohawk Million.
Foto New Image Media

Det var en stor aften for de svenske trænere Marcus Melander og Åke Svanstedt samt kusken Dexter Dunn på Mohawk-banen uden for Toronto i Canada i nat.

Med Dexter Dunn som kusk vandt svenskerne nemlig aftenens tre storløb for travere.

Især talte sejren med Marcus Melander-trænede Maryland (Chapter Seven) godt til i regnskabet.

Her var der 500.000 CAN dollars i førstepræmie.

Maryland, der var storfavorit, lå undervejs i feltet på 10 nede som sjette-syvende og havde ved indgangen til opløbet fem længder op til den førende staldkammerat, Meshuggah (Father Patrick).

En afslutning efter 1.07.5 de sidste 400 meter bragte Maryland til sikker sejr i ny banerekord for 2-årige hingste – 1.10.0 – 3.5 længde efter besatte Luc Blais-trænede Lasting Dream (Cantab Hall) med Bob McClure andenpladsen, mens Meshuggah med Scott Zeron blev nummer tre.

Maryland, der under navnet Charlie K. Hanover, solgtes i Lexington i fjor for 475.000 dollars, har nu startet 7 gange – vundet fire sejre og med nattens førstepræmie er det blevet til 1.075.257 CAN dollars.

Maryland skal blot have en start mere i ĂĄr, nemlig i Breeders Crown i slutningen af oktober.

Åke Svanstedt tog sig af de to andre storløb for 3-åringer

Hoppeløbet, Elegantimage med en førstepræmie på 173.500 CAN dollars vandt French Champagne (Muscle Hill), mens Canadian Trotting Classic med 356.500 CAN dollars vandtes af Amazing Catch (Walner) – begge med Dexter Dunn i sulkyen.