TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden, søndag: Flot sport, men kun to danske vindere!

af | 10. nov 2025 | Nyheder

Det var en stor sportslig dag på Charlottenlund Travbane, hvor ikke blot Menza lyste op med sin sikre sejr i Opdrætningsløbet, men der blev viste flot sport henover hele dagen – men dansk travopdræt blev sat til vægs!

I kun to af de 11 løb, der var på programmet var vinderne født og opdrættet i Danmark  – og det var vinderne i såvel Dansk Opdrætningsløb, Menza som i Opdrætningsløb Consolation, Monkey Osted Antik!

Alle øvrige løb blev vundet af heste – født i udlandet!

Beskæmmende for dansk travopdræt!

Menza med BIrger Jørgensen vandt Dansk Opdrætningsløb i fine 1.14.5a/2000 m . Foto Burt Seeger

Menza og den måde den vandt på, overstrålede selvfølgelig alt og alle og fremhæves skal det da også af de fire første heste over mål i Opdrætningsløbet alle løb bedre end 1.15.0 – og at femtehesten, hoppen Monterey Market præsterede 1.15.1 efter at have været med i en meget hård åbning efter 1.09.6/500 m.

Monkey Osted Antik (International Moni) med Steen Juul kunne nøjes med 1.17.2a/2000 for at vinde en sikker sejr i Consolation.

Nu var der en tredje danskregistreret vinder – Lucky Mom (Ready Cash) med Steen Juul, der vandt 1. løb i 1.15.7/2020 m i sit livs anden start foran debutanten Diamond Head (Walner) med Axel Jacobsen, der løb 1.16.5/2000 m.

Flotte præstationer af dem begge

Men Lucky Mom er født i Frankrig og opdrættet af franske Alain Roussel – så ret meget dansk opdrættet er den ikke! Og Diamond Head er svensk!

Tyske heste stod for to flotte præstationer.

Y Not Diamant med Robin Bakker vandt N J Koster Memorial.
Foto Burt Seeger

Y Not Diamant (Odessa Santana) med Robin Bakker og trænet i Holland af Paul Hagoort vandt en meget sikker sejr i Koster Memorial i 1.10.3a/1600 m foran Håkan K. Perssons svenske Four Guys Dream med Stefan Persson, der altid leverer fine præstationer på Lunden, med endnu en svensker Lucifer Boko med Gustav Johansson på tredjepladsen.

Den danske mester, Frodo Cash med Steen Juul stod igen for en solid præstation, da den besatte fjerdepladsen.

Her galoperede de to favoritter, Hustle Rain med Flemming Jensen og Dancer Brodde med Peter Untersteiner begge i første sving.

Peter Untersteiner tog dog ikke forgæves til Lunden, idet han vandt to løb inden for GS75-rammen.

Den anden tyske vinder, danskejede- og trænede Yin Yang (Bold Eagle) med Jeppe Juel i sulkyen vandt også efter behag i 1.12.2a/2000 m i en Travliga Finale under 800.000 kroner

Marc Bæk Nielsen træner den 5-årige vallak, der i august blev erhvervet af Tili Invest I/S og siden da har startet tre gange og vundet to sejre og 1 tredjeplads og tjent 113.237 kroner.

Nærmest Yin Yang var norske Jane Hall, der trænes af Nicklas Korfitsen og havde Mads Henriksen i sulkyen – den løb 1.12.3. På tredjepladsen kom danske Freiherr Faust, der trænes af Henrik Lønborg og havde Victor Rosleff i sulkyen i 1.12.4

Nicklas Korfitsen vandt den følgende Trav Liga-finale under 475.000 kroner med norske Ginger Peachy (Weingartner) i fine 1.12.5a/2000 m foran den italienske Forest Jet, der trænes af Jan Friis, og havde Stefan Persson i sulkyen i 1.12.7 – her var Torben Hougaards Harboe med Peter Untersteiner nummer tre i 1.13.0.

Se alle resultater fra Lunden – klik her