TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lønborg i superform inden V86 onsdag aften

af | 16. apr 2025 | Nyheder

Danskeren tog en sejr og en andenplads tirsdag aften på Jägersro og tror, at både Hands Up Cash og Hokita kan hævde sig på Åby

Michael Lønborg henter mange blomsterbuketter for tiden.
Foto Ole HIndby

Michael Lønborg får banket kilometer af på landevejen i de her dage. Tirsdag aften tog han både en sejr og en andenplads på Jägersro-banen. Det gjorde hjemturen mere end 25 gange sjovere, og onsdag går turen – godt nok via færge til Åby, hvor han deltager med to heste i V86-spillet.

Først skal Hands Up Cash starte i V86-3 og to løb senere på Bet25 Live er Hokita på startlisten. Begge heste har fået startspor to.

– Hvis begge heste er der, hvor de skal være, kan de hævde sig i klassen. Jeg er sikker på, at de rækker til, lyder det i telefonen til Bet25, lige inden transporten igen sættes i gear fra Tebstrup.

Han svarer en smule undvigende på, om begge heste derfor skal med på V86-kuponerne.

– Der er flere faktorer, man skal tænke med. I V86-3 er No Limit River storfavorit, så meget afhænger af, hvordan man lægger sit spil op.

– Hokita ved vi, at den er i fin forfatning med god form, hvorimod Hands Up Cash galopperede senest. Derfor peger det nok mest på Hokita, men det afhænger også af, hvilken af hestene, der får det bedste løb, siger han.

Dermed er det spændende, om Michael Lønborg får en lige så god tur hjem onsdag aften, som efter sejren til Kleopatra SF og andenpladsen til Koroleva San.

– Jeg var selvfølgelig tilfreds med de resultater, og jeg kørte glad hjem, siger Michael Lønborg, der kommer til Åby med dokumenteret staldform.

Også Jeppe Juel er på startlisten i V86-løbene. Se yderligere kommentarer på ‘Bet25 nyt’ fra begge trænere samt det populære svenske program ‘8 Rätt’ med de to eksperter Peter Andersson og Mattias Spante.

Sæt din V86-kupon her