TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Løb vindes også ved skrivebordet

af | Nyheder

Aalborg-amatøren Søren Aaen læser svenske propositioner, og her havde han fundet en god opgave til Orla fredag eftermiddag på Åby Travet. Det så ikke blot godt ud på papiret – det udmøntede sig også i en sejr.

Orla med Søren Aaen ved en sejr i 2012. Foto Ole Hindby

Orla med Søren Aaen ved en sejr i 2012. Foto Ole Hindby

Svensk Travsport har indført løbstypen Bredlopp P22 på mange almindelige løbsdage. Disse løb giver heste med få startpoint mulighed for at komme i løb, og samtidig udelukkes kuske, der har kørt mere end 150 løb i 2013. Desuden kan det være en aldersbegrænsning for kuskene.

Søren Aaen har Orla – en nu 8-årig vallak ved Abracadabrant, der havde en stor sæson i 2012, hvor den vandt over 100.000 kroner.

I fjor startede Orla blot en gang, og frem til fredag havde den startet 10 gange uden at sejre i år.

Orla var nu nede på at have 455 startpoint, og derfor passede fredagens proposition, der var udskrevet for heste med højst 500 startpoint som fod i hose.

Orla og Søren Aaen kunne tage en sikker sejr i 1.16.0a/2640 m og få 15.000 SEK i præmie – samt 282 startpoint!

Vinderodds var 5.08, hvad der sikkert glædede fanskaren.

Flemming Jensen var naturligvis også til start på Åby, og indledte med sejr med Codebreaker (Donato Hanover) i et tæt opløb, hvor Codebreaker på en god afslutning fangede Nesta med Jeppe Juel. De fik begge noteret 1.13.2a/1640 m.

Der var hhv. 30.000 og 13.500 SEK i præmier.

Bo Falsig kom også på æresrunde med 4-årige Odin Töll (Offshore Dream), der leverede en fornem afslutning efter 1.11.0a/500 m til sejr i 1.14.0a/2140 m –præmie 30.000 SEK.

Det var 4. sejr i 12 starter til Odin Töll.

Bag sig havde Odin Töll bl.a.Kaj Jensen-trænede Take it All Easy med Jeppe Juel, der besatte fjerdepladsen i 1.14.6 –præmie 5.700 SEK.

I et monte-løb blev Kenneth Nielsen-trænede Run for Faith med Ann Dorthe Jørgensen nummer tre i 1.17.8a/2140m –præmie5.700 SEK .

Lige efter fulgte Rene Hansen-trænede Rock On med Stephanie Werder i 1.18.0 og svenskejede Run for Carlos.