TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Løb løbsk, men vandt alligevel

af | 25. mar 2019 | Nyheder

Dramatik på staldterrænet under Lunch-løbene på Racing Arena Aalborg mandag middag.

Bravur Torkdahl med Flemming Jensen havde en begivenhedsrig dag i Aalborg, Hesselborg Foto

Den 6-årige hoppe Bravur Torkdahl gjorde på mere end én måde opmærksom på sig selv mandag middag på Racing Arena Aalborg.

Ikke blot vandt hoppen en legende let sejr, men en time forinden var hun løbet løbsk .

Under opvarmningen på den store løbsbane slog Bravur Torkdahl staldpigen ud af sulkyen, og løb mod staldene. Her forcerede hun et trådhegn og fortsatte mod staldudgangen.

-Til alt held holdt en transport i udkørslen, samtidig fangede linen noget på bilen, så Bravur blev stoppet, fortæller hoppens ejer og opdrættet Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow.

-Bravur fik et par hudafskrabninger på bagbenene, men Flemming Jensen mente nok hun kunne starte, og det gjorde hun jo også på bedste vis, siger Niels Jørgen Jensen, der i sin tid døbte Andover Hall-datteren Best Shadow, men efter salg til Ole Torkdahl blev hun omdøbt til Bravur Torkdahl.