TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Let’s Go Babe død

af | Nyheder

Den 9-årige italienske traver, Lets Go Babe, der Skive-træneren Jan Dahlgaard har vundet tre løb med i tre starter her i efteråret, er pludselig død.

På sin hjemmeside skriver Jan Dahlgaard følgende:

Han fik i løbet af dagen problemer med maven og da vi fik ham til Ansager måtte de åbne ham op. Desværre stod han ikke til at redde. Meget ærgerligt at det endte sådan med ham, nu han endelig var kommet godt i gang. På trods af sin alder ventede der mange fine løb, for han blev bare bedre og bedre.

Let’s Go Babe, der blev ni år, var efter Daguet Rapide og havde samme moder som tophingsten Coktail Jet.

Den ejes af Scan Vet International Health, der importerede den fra Italien i 2008, da den var tre år, men det var først i år – som 9-åring, at det lykkedes at få hesten gjort klar til start.

Let’s Go Babe debuterede i Skive og vandt på 1.18.2aa/2060 m – næste start var også i Skive, hvor den forbedrede rekord til 1.17.8a/2060 m.

Sin sidste start og sejr kom på NKI Racing Arena i Aalborg den 8. oktober i 1.18.3/2100 m volte.

Den 30. oktober måtte Lets Go Babe slettes fra en påtænkt start på Billund Trav på grund af en halsinfektion.