Det store tyske stutteri Lasbek, skal igen have ny træner – efter 6.5 år stopper Josef Franzl.

Gestüt Lasbek i Nordtyskland ejes af Günther Hertz og for nogle år siden var Christian Lindhardt ansat som cheftræner på stutteriet.
Samarbejdet holdt imidlertid ikke – Lindhardt stoppede og vendte tilbage til Danmark og i stedet tog Josef Franzl, der kom fra Bayern, over.
Det samarbejde som bl.a. har budt på Derbysejr med Schampus i 2023 og i år sejr i Hoppe Derby med Uffizie, stopper nu efter 6.5 år.
Josef Franzl, der hele tiden har haft en træningsfilial i Bayern ved siden af jobbet som cheftræner hos Lasbek, vender nu tilbage til Bayern, og på Lasbek er det igen Harry Losse, som overtager trænerjobbet.
Kilde Mein Trabrennsport