Carl Christian Junge, der har fulgt travsporten siden 1954, har været sportschef på Charlottenlund Travbane, sekretær i Opdrætterforeningen, leder af ACL Farm i Kentucky og er aktiv hesteejer og opdrætter m.m. – har skrevet følgende indlæg i debatten.

”LAD DEM FALDE, DER IKKE KAN STÅ”

I den sidste tid har der været stærkt focus på hestesportens krise her i landet, der har udmøntet sig i beslutningen om banelukninger

Hestesporten er i krise ikke bare her i landet, men også universielt.

I lande som Tyskland, Holland og Belgien er f.eks. travsporten næsten ikke eksisterende.

I andre lande som Finland og Italien kæmper man med næb og kløer for at få det til at fungere.

I England, hvor galopsporten er det eneste saliggørende, kan man notere sig for et betragteligt fald i antallet af opdræt, men her er grunden en anden, idet mange udenlandske stutterier har valgt at flytte deres virksomhed til østen, heraf har flertallet valgt Japan som centrum for deres fortsatte virke.

I Frankrig har man i år kunnet notere et mindre fald i totalisatoromsætningen samt vigende auktionspriser.

I vort naboland Sverige knager det gevaldigt med alvorlige fald i antallet af publikum på banerne og faldende omsætninger – ja, selv det store ”lokomotiv” V-75 mærker faldende omsætning. Man forsøger sig med en lang række ændringer i håbet om at bremse denne negative udvikling, men hidtil uden større held. Auktionspriserne viser ligeledes nedgang, og såfremt man ser på de reelle produktionsomkostninger er der i gruppen af hingste med fem eller flere afkom på auktionen, kun fem, der ved salg af deres afkom har kunnet notere sig for et resultat der skaffer fuld dækning for de afholdte produktionsomkostninger.

Hvis vi forlader Europa og går til USA er der heller ikke her meget grund til optimisme.

De baner der er i stand til at holde skindet på næsen og udbetale rimelige præmier, der ikke udelukkende er fremkommet som følge af hesteejerne egne indskud, holdt kunstigt oppe på grund af de overskud som generes af de stedlige casinoer.

Siden 1997 er antallet af registrerede afkom faldet med 45,3% og indenfor samme tidsramme er antallet af  de lovmæssigt registrerede medlemmer af USTA, hesteejere, opdrættere, trænere og kuske halveret.

Hvad er årsagen til denne klart mindskede interesse for hestesporten?

Såfremt man scanner de indlæg, der f.eks. har været bragt på denne website og udtalelser fra banernes repræsentanter, får man indtrykket at ulykkerne udelukkende skyldes banerne selv.

Det er imidlertid ikke en rimelig analyse, idet undertegnede der har været aktiv indenfor dansk travsport siden 1954 synes at man retfærdighedsvis i vurderingen bør medtage de ændringer som hele samfundet har gennemgået i løbet af de sidste 60 år.

Jeg tænker på ændringer i husstanden …

-Hvor det i modsætning til tidligere er normalt at både mand og kone er aktive på arbejdsmarkedet,.

-Hvor man ikke behøver at være til stede på banen, men kan følge løbene på TV eller nettet. Det genererer spil, men giver ikke direkte indtægter på banen i form af entre, fortæring, og endnu værre: Det genererer heller ikke nye hesteejere, opdrættere etc.

-Hvor  ændringen af boligmarkedet er sket så langt flere i dag ejer deres egen bolig.

Et faktum, der påvirker familiens økonomiske råderum …

-Hvor udbuddet  af fritidsaktiviteter lige fra udlandsrejser, sportslige aktiviteter, koncerter – ja, helt ned til brugen af tablets, smartphones etc. har ændret prioriteringer hvorledes vi anvender vor fritid og den økonomi det kræver.

At samfundsøkonomien spiller en afgørende rolle dokumenteres ved det faktum at den samlede hestebestand her i landet, uanset race, siden finanskrisens første år i 2007 og frem til dags dato, er faldet med hele 70.000 individer. Den samlede danske bestand af heste er således halveret!!!

Tilbage til banelukninger og indlæggene her på Travservice, ja så er indlæggene fra Claus Bossow, Claus Nielsen og Bjarne Sørensen efter min mening dem, der er mest interessante, idet de som fælles træk indeholder konstruktive tanker og ideer, hvorledes man på længere sigt bevarer dansk travsport.

For undertegnede står det helt klart, at man nødvendigvis må tage en definitiv stilling til spørgsmålet om antallet af baner og antal løbsdage.

Det er tvingende i relation til den omsætning, der generes ved spil udelukkende på de danske løbsdage,der i dag er under en tredjedel af den samlede omsætning.

Et andet nødvendigt element man heller ikke kan lukke øjnene for er det stærkt faldende fødselstal.

At man bliver tvunget til at lukke baner og skære i antallet af løbsdage og løber uden for al tvivl.

Ligeledes bliver man nød til fokusere på indtægter, driftsomkostninger etc. På dette punkt kan jeg give tre forslag der ligger lige til:

• Forsøg at opnå en lempelse i totalisatorskatten, den seneste nedsættelse betød ikke et nedsat provenu for statskassen.
• Find en rimelig fordeling af de midler man modtager fra staten mellem samtlige nuværende baner.
• Luk Travsekretariatet og lad de enkelte baner stå for løbsudskrivningen.
• Stop med at afholde Copenhagen Cup, med mindre sponsorindtægter kan finansiere afholdelsen.

Beslutningen om hvilke baner, der skal lukke skal IKKE træffes i organisationer som DTC eller HFF.

De baner, der skal overleve findes gennem basisunderlaget med aktive opdrættere, hesteejere etc. samt en optimal drift, herunder at banerne selv står for løbsudskrivningen og nye tiltag, der genererer øget interesse og omsætning, en udvikling, der sorterer de baner fra dem, der ikke er bevaringsværdige.

Således er det ude i den virkelige forretningsverden og således bør det også være for hestesporten.

Lidt kontant beskrevet: “Lad dem falde, der ikke kan stå”.

Med sportslig hilsen
C.C. Junge