TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

L-årgangens første storløb

af | 29. sep 2024 | Nyheder

Søndag eftermiddag køres det første storløb for travsportens L-årgang, født i 2022 – Jydsk 2-årings Grand Prix 2024 på Jydsk Væddeløbsbane.

Lonesomerider med Jan Dahlgaard. Foto Burt Seeger

12 heste er skrevet til start, og af disse har de syv allerede vundet løb – en enkelt, 4 Let’s Go Osted Antik (Credit Winner) med Steen Juul har endda vundet to af sine tre starter.

Ingen træner og ejer som Peter Rudbeck og hans Stutteri Hole in One domineret dette Grand Prix i vores århundrede.

Seks gange er det blevet til sejr siden 2004 – i tre af sejrene har Nobodybeatsthebeat været indblandet.

Selv vandt hun i 2007 og to af hendes sønner har siden vundet – Dontpaytheferryman (Cantab Hall) i 2017 og Kungfufighting (Nuncio) i 2023.

I år er Rudbecks Lonesomerider (Power) med Jan Dahlgaard blandt favoritterne – Lonesomerider debuterede på en tredjeplads i Aarhus bag Lets Go Ostedantik og Lamborghini CN, og vandt siden på Lunden i 1.16.8a/2000 m foran Lamborghini CN i samme tid. – her var Let Go Ostedantik nummer seks efter galop i 1.22.8.

Moderen til Lonesomerider, Earthwindnfire er i øvrigt helsøster til Nobodybeatsthebeat, så muligheden for at familiens stolte traditioner kan videreføres i Grand Prix-løbet er til stede.

Hesten med feltets bedste rekord er 10 Lorraine (Googoo Gaagaa) med Michael Lønborg, der vandt sin debut på Lunden i derbyweekenden legende let i 1.16.7a/2000 m – og Lorraine vil givet også være med i afgørelsen.

Den svenske stortræner, Björn Goop sender Lucky and Lucky (Ready Cash) med Peter Zadel til start.

Lucky and Lucky er opdrættet af det store stutteri, Hunter Valley og ejes af en anden af fransk travsports store hesteejere, Joel Seché.

Jydsk 2-årings Grand Prix køres som 7. løb med start klokken 14.56.

Der er 150.000 kroner i førstepræmie.

På søndagens program står også finalen i ATAKs Fødselsdags løb 2024, hvor der køres om en førstepræmie på 37.500 kroner.

Heidi Lønborg vandt to af de tre kvalifikationsløb – hun har valgt at køre toptillægshesten 12 Arm Bri (Ens Snapshot) frem for 10 Fon on the Run (Great Challenger), som Flemming Degn har fået overladt.

Løbsdag i Aarhus starter klokken 12.45.

Der er tips og kommentarer i Bet25-programmet – klik her