For to år siden solgtes hoppe-åringen Kadena for rekordprisen 800.000 dollars – den har haft en pæn, men ikke imponerende løbskarriere og nu er den udbudt til salg på auktionen i Harrisburg om 14 dage.
En af de bedste hopper i amerikansk travsport i denne århundrede er Mission Brief (Muscle Hill – Southwind Serena v.- Varenne), der satte rekord 1.08.6 og tjente 1.599.587 dollars.
Mission Brief blev testet mod drengene i The Hambletonian Stake, men måtte se sig slået til en andenplads.
I avlen har hun været en guldklump for sine ejere.
De fem første afkom efter Mission Brief er blevet solgt for et samlet beløb a 3 millioner dollars .- en gennemsnitspris på 600.000 dollars!!

Dyrest har den nu 3-årige hoppe Kadena (Gimpanzee) været med en prislap på 800.000 dollars – det betalte amerikanske Jeff Snyder og svenske SRF Stable for hende i 2023.
Kadena er i træning hos Marcus Melander – som 2-åring vandt hun 2 sejre i otte starter – i år er det gået bedre med 4 sejre i 12 starter, men en indtjening på 209.917 dollars i karrieren blegner jo i forhold til købsprisen på 800.000 dollars.
I weekenden missede Kadena cuttet til Breeders Crown for 3-prige hoppe i Canada, men forinden var beslutningen om at udbyde hende til salg på auktionen i Harrisburg taget.
Her sælges hun fredag den 7. november som katalog nummer 1.613!
Hvad mon hun kommer til at koste?
Inden da sælges hendes helbroder, åringen 152 Command Center mandag i Harrisburg.
Hvor dyr mon den bliver?
Selv om årets amerikanske 2-årsstjerne hedder Apex (Walner) og også har Mission Brief som mor, som er afkommene efter Gimpanzee ikke så populære som de var fra start.