TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Korfitsen tæt på sejr på Bjerke (opdateret)

af | 2. nov 2024 | Nyheder

Da Iaintnoquitter med Lars Anvar Kolle galoperede på opløbshjørnet og efterlod Hafa Go med Nicklas Korfitsen alene i spidsen 30 meter foran feltet lignede det en sejr til den danske ekvipage.

110.000 NOK ventede forude som vinder af V75-5, og det lignede en sikker sejr ved indgangen til opløbet til den danske ekvipage.

Men efter at have svaret angreb fra Iaintnoquitter og også tilkæmpet sig føringen nedad sidste langside fra ex-danske Highlight D med Eirik Høitomt, var Hafa Go måske en smule træt – måske blev hun også bekvem ved at løbe alene.

Og bagfra nærmede outsideren Lippi (Southwind Frank) med Per Oleg Midtfjeld sig og den nåede akkurat frem til sejr i 1.13.5a/2100 m, mens Hafa Go måtte se sig slået til andenpladsen i 1.13.6.

Der var et stykke ned til tredjepladsens Smileandwave, der løb 1.14.2.

Lippi fanger Hafa Go

På forhånd var det ikke de bedste chancer som Nicklas Korfitsen havde – nu blev det dog bedre med Hafa Go, da storfavoritten Bolero of Carame udgik kort efter start.

Bedre end ventet gik det med Just a Lady og Nicklas Korfitsen i Axel Jensens Hoppeløb, hvor parret slap fri til angreb på opløbshjørnet og nåede en fjerdeplads i 1.13.4 – det gav 20.000 NOK – 12.500 DKK i præmie.

Løbet vandtes meget sikkert af norske Meghan R (Face Time Bourbon) med Tom Erik Solberg i 1.12.9.

Ivana Nordic med Patrick Larsen sad undervejs godt til, men fik ikke angrebsplads og var vel heller ikke bedst på dagen – hun sluttede lige uden for præmierækken i 1.13.7 – det gav 1.500 NOK.

Det tætte opløb i Axel Jensens Løp, hvor Joy Me bliver nummer seks.

I Axel Jensens Minneløp sad Joy Me med Nicklas Korfitsen undervejs i tredje par indvendigt og kom aldrig derfra – parret sluttede på en sjetteplads – det kunne lige så godt have været en femteplads – tiden 1.11.0 – og præmie 10.000 NOK – 6.200 NOK

Her vandt den norske Derbyvinderen Charron med Magnus Teien Gundersen på en stærk afslutning, hvor den fangede favoritten Crown med Ôrjan Kihlström til sejr i 1.10.7a/1609 m – præmie 300.000 NOK.

I et hoppeløb var Nicklas Korfitsen til start med Gabi Kyvsgård, der havde trukket startspor i anden række på sprint.

Det blev til en femteplads i 1.10.9a/1609 m – præmie 12.000 NOK – 7.500 DKK.

Løbet vandtes af italienske Diva Ek (Trixton) med Alessandro Gocciadoro i 1.10.4a/1609 m – præmie 110.000 NOK.

Korfitsen startede også Whoops Hanover, der løb ud i galop ind i første sving og tabte mange meter.

Bagefter gik Greenshoe-datteren forrygende og var med feltet hjem, men lige uden for præmierækken i 1.14.2a/2100 m – løbet vandtes af Kit Kat Mearas (Maharajah) i 1.13.8a/2100 m.

Flemming Jensen havde sendt Galliano Peak til Bjerke, hvor den havde Magnus A. Djuse i sulkyen – det blev til en syvendeplads i 1.13.9a/2100 m – præmie 3.000 NOK.

I alt indkørte de dansktrænede heste 103.500 Nok eller 64.500 kroner.

Opdateret med afsnit om Gabi Kyvsgård, der var faldet ud