Da Peter Untersteiner var kommet på banen til 10.løb Mantorp undrede han sig over den hest han sad bag. Og det havde han også god grund til.
Peter Untersteiner skulle i 10. løb køre Mellby Korall, men det var ikke den hest Untersteiner var kørt ud med.
Det var i stedet Express Lime, der skulle starte i 11. løb. Begge heste trænes af Johan Untersteiner.
-Det var en menneskelig fejl, siger Peter Untersteiner til Travronden.
-For det første var det ikke det sædvanlige personale, der var med på Mantorp til at gøre hestene klar og for det andet havde jeg travlt mellem løbene, men opdagede først, at jeg havde forkert hest, da jeg var på banen.
-Vi kunne ikke må at gøre Mellby Korall klar og måtte slette hende, fortæller Peter Untersteiner til Travronden.
Derimod kunne Express Lime starte, men den sluttede uplaceret.
Mellby Korall fik 10 dages startforbud og Johan Untersteiner som træner en bøde på 1.000 kroner.
-Jeg vil naturligvis kompensere ejeren af Mellby Korall, siger Peter Untersteiner til Travronden.