TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kørte på chancen – og vandt

af | 14. maj 2025 | Nyheder

Dwight Pieters, der i søndags kørte  Bicc’s Tobee i Copenhagen Cup, var i aftes gæstekusk på danskfødte Godfather, der trænes af Christoffer Eriksson.’

Godfather nedspeeder førende Tour de Valley

Godfather, der er opdrættet af Panamera Racing, var til start i 4. løb -V64-1 på Axevalla, og var ikke tillagt de store chancer.-

I vinderspillet stod Godfather til 14,70 og i V64 var han kun afkrydset på 4%.

Dwight Pieters kørte da også et løb efter den vurdering spillerne havde givet ved deres indskud i totalisatoren.

Nemlig  et løb på chancen.

Efter at have siddet i tredje par indvendigt blev det til andet par indvendigt, og da der ind i opløbet blev angrebsplads sendte Dwight Pieters den 7-årige Bold Eagle-søn frem i angreb, og parret gik forbi den førende Tour de Valley med Andre Eklundh til sejr i 1.14.0a/2140 m.

Der var 40.000 SEK i førstepræmie til ejeren Martin Lukje – Godfather har nu tjent 89.000 SEK i år og i karrieren, der blot har omfattet 23 starter, er det nu blevet til 5 sejre og 650.326 SEK – andenpladsen som 3-åring i Dansk Trav Kriterium skæpper godt i regnskabet med cirka 350.000 SEK.

V64-spillet gav pæne 282.504 kroner for 6 rigtige.

En svensk spilleklub, V6 Draget vandt alene 1.6 mio. SEK ved udelukkende at spille efter at få gevinst for 6 rigtige.