TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Klampenborg: Over 6.500 billetter solgt til Åbningsdagen

af | 11. apr 2026 | Nyheder

Klampenborg Galopbane indleder I eftermiddag sæsonen 2026 og har på forhånd solgt billetter som var det til en Derbydag.

Efter vinterpausen er fuldblodshestene igen klar til at indtage græstæppe på Nordeuropas smukkest beliggende hestevæddeløbsbane, Klampenborg Galopbane.

Godt nok er baggrunden – skoven i Dyrehaven ikke sprunget ud endnu – men det inden for de næste par uger, og så fremstår galopbanen endnu smukkere end i dag.

Der bliver lige så tæt pakket på tilskuerpladserne i eftermiddag på Klampenborg Galopbane som til en Derbydag. Foto Burt Seeger

I vinterpausen er taget på ”Den kongelige Tribune”, der ligger ud for målstregen blevet renoveret og bragt tilbage til sin oprindelige form – bl.a. med en flagrække på toppen.

Selv om der har været vinterpause på galopbane, så har marketingsfolkene arbejdet intensivt, og der er solgt mere end 6.500 billetter til åbningsdagen.

Klampenborg  Galopbane har også været synlige i dagbladene og forleden var der indrykket en helsides annonce i Berlingske Tidende!

Årets Derby har fået ny sponsor – det er firmaet Bucherer, der har udvidet samarbejdet med Galopbanen, og de næste to år rides årets største løb under navnet, Bucherer Dansk Derby.

Bucherer er officiel forhandler af Rolex-ure.

Årets åbningsdag omfatter syv løb og starter klokken klokken 12.45

Du kan se programmet til Åbningsdagen på dette link – klik her