Logistikken skal være i orden hos en travtræner i vore dage, og det var den hos Kim Pedersen, der onsdag havde heste til start på tre baner i Norge og Sverige.
Bedst gik det hjemme i Norge på Klosterskogen, hvor Mazeppa (Brillantissime) med Magnus Teien Gundersen vandt i 1.16.5a/1700 m – præmie 18.000 NOK.
På Åby blev det såvel til tredjepladser med tyskfødte Zaire Heldia med Per Oleg Midtfjeld i 1.13.6a/2140 m – præmie 11.000 SEK samt til sidste års norske Derbyvinder Born in Bergen med Björn Steine i 1.10.9a/1640 m – præmie 17.000 SEK.
Derimod sluttede Hell Patrol med Viktor Malmrot uplaceret på Solvalla i 1.13.7a/2140 m.