TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kim Pedersen flytter til Bo Westergaards gamle træningssted

af | 30. okt 2021 | Nyheder

KIm Pedersen Foto Martin Timm Holmstav

I Norge er samarbejdet mellem Familien Holth og danske Kim Pedersen ophørt og fra den 1, november skal Kim Pedersen træne fra Holth Gård, hvor Bo Westergaard i sin tid startede sin norske trænerkarriere.

-Ja, det lyder lidt mærkeligt, at jeg flytter fra Familien Holth og så til Holth Gård, men det er to forskellige steder, der er tale om, siger Kim Pedersen til travservice.

Familien Holth ønsker fremover selv at træne deres heste – det er i alt syv og er bl.a. heste som  High Flyer, Hennessy AM og Top of the Hill.

-VI har haft et godt samarbejde i siden jeg startede som træner, men nu vil man noget andet, og det respekterer jeg, siger Kim Pedersen videre.

-Nu kommer jeg til Holth Gård med 12 heste, men udover disse har jeg også 6-7 åringer der er til tilkørsel hos Ole G, Nielsen i Skive.

På Holth Gård er de fine træningsfaciliteter – det er Bo (Westergaard), der i sin tid fik dem anlagt, og der er bl.a. en 900 meter lige ud bane, ridebane, skridtbånd m.m. Der er plads til 60-70 heste, så jeg har fra start god plads med mine 12, siger Kim Pedersen.

Kim Petersen har hidtil i år haft 131 heste til start – det er blevet til 15 sejre – 21 anden- og 17 tredjepladser og 1.981.745 NOK.