Tirsdagens storløbsdag på Jägersro indledtes med Sveriges første 2-årsløb 2022, og det vandtes overlegent af Tomas Malmqvist-trænede Fifty Four med Ken Ecce. Michael Lønborg nummer tre med Ivory.

Spillerne havde gjort Fiftyfour til storfavorit til odds 1.54, og den 2-årige hingst skuffede ikke.
Ken Ecce sendte den til spids fra start i godt tempo fulgt udvendigt af Monaco med Conrad Lugauer, men den galoperede og så var Fiftyfour alene og bremsede noget op – det betød også at de første 500 meter blot afvikledes efter 1.20.1!
Ud på sidste omgang kom der atter fart på feltet.
Norskejede, men franskfødte King du Dalm (Feeling Cash) med Björn Goop gik frem udvendigt for Fiftyfour, der ikke havde problemer med at svare op.
Som tredje/fjerde indvendigt fulgte Ivory med Michael Lønborg.
Kilometeren efter 1.18.5 efter de følgende 500 meter var gået efter 1.16.9.
Ned mod opløbssvinget stor det klart, at der kun var en vinder, og det var Fiftyfour med Ken Ecce, der kom hjem i 1.16.4a/1640 m – præmie 200.000 SEK.
King du Dalm var en sikker nummer to i 1.17.3 og danske Ivory (Broadway Hall), der i lørdags solgtes på auktion til Kim Kærslund, blev nummer tre for Michael Lønborg og fik 55.000 SEK i præmie i 1.17.7
Vinderen Fiftyfour var første startende afkom efter amerikanske Fourth Dimension (Chapter Seven.
Hans moder, Backfire (Offshore Dream) var en tophoppe – også i træning hos Tomas Malmqvist. Hun satte rekord 1.10.4 og tjente 5.459.945 SEK.
Hendes moder, Fashion Brodda ejes af Niels Hundebøll, der har fået føl efter hende som Destiny (S) Golden Money og Hot Money.
