TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ken Ecce vandt millionløb i Sverige

af | 19. aug 2023 | Nyheder

Ken Ecce vandt for anden gang et millionløb med Tomas Malmqvist-trænede Fiftyfour, da parret sejrede i E3-finalen på Romme, der havde en førstepræmie på 1 millioner SEK.

Fiftyfour med Ken Ecce vinder E3-finalen med 1 million kroner i førstepræmie. Kanal 75

Startplads indvendigt i anden række som nummer 9 blev ingen ulempe for Fiftyfour og Ken Ecce, der slap fint igennem og efter 500 meter sad i tredje par udvendigt!

Mod opløbssvinget sendte Ken Ecce Fiftyfour i angreb og trods tredje/fjerde spor sidste sving rundt, så var Fiftyfour, der kunne speede hurtigst af alle i opløbet og parret vandt sikkert i 1.10.8a/1640 m.

-Jeg kom fint igennem fra anden række. Jeg var egentlig lidt overrasket over, at Expo Wise As, som jeg havde ryg på, ikke var hurtigere fra start, sagde Ken Ecce efter løbet.

-Allerede midt i sidste sving havde jeg en god fornemmelse, og vi vandt jo også sikkert. Det er en fin hest, der har den rigtige indstilling til jobbet, sagde Ken Ecce.

Det var anden gang Ken Ecce vinder et millionløb med Fiftyfour – i fjor vandt parret det svenske Opdrætningsløbet, hvor førstepræmien – med Præmiechancen – var på 1.8 million SEK.

E3-finalens storfavorit, Expo Wise As, kunne ikke være med i kampen om føringen fra start, men blev  efter 400 meter sendt frem udvendigt på den førende, Vegas Wania (Father Patrick) med Magnus A. Djuse, der ikke gav sig – så Expo Wise As havnede i dødens.

Tempoet var godt undervejs – 1.10.0/1000 meter – og så var det vel ikke overraskende at Expo Wise As var træt i opløbet og gav helt op 100 meter fra mål.

-Han var ikke sig selv i dag. Han blev træt på en måde, jeg ikke har oplevet på ham tidligere, sagde Gocciadoro.

Løbet blev en dobbelttriumf for Fourth Dimension, idet de to første heste over mål begge er efter ham. Fiftyfour som vinder – Frank SH med Stefan Persson blev nummer to.

På tredjepladsen fulgte S G Dracarys (Bold Eagle) med Ôrjan Kihlström.

Fiftyfour, der blot startede for tredje gang i år har nu tjent 3.437.500 SEK i karrieren.