TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ken Ecce lavede et ægte hattrick

af | 24. jul 2024 | Nyheder

Ken Ecce var stærkt kørende på Jägersro tirsdag aften, hvor han vandt tre løb i rap.

Henrik Will med Ken Ecce vinder foran Aramis Face med Adrian Klogjini

Hattricket blev indledt med Hans Henning Kristoffersens Henrik Will (Great Challenger), der kunne vinde i ny rekord 1.11.4a/1640 m kort foran Aramis Face med Adrian Kolgjini, der fin sen angrebsplads efter at have siddet i vinderhullet bag førende Staro Peanut undervejs.

Der var 30.000 SEK i præmie til Stald Kojak og henrik Lundsbjerg, der ejer Henrik Will, mens Ken Ecce måtte indkassere en bøde på 1.500 kroner samt en udelukkelse på fem dage for sin drivning.

Andet ben i hattricket var også med en hest Hans Henning Kristoffersen, nemlig den 3-årige svenske vallak, Glukose (Zola Boko), der afsluttede fint til sejr i 1.15.6a/2140 m – præmie 50.000 SEK, og hattricket blev fuldendt med egentrænede, den 4-årige hoppe Inaminute (Twister Bi), der vandt i 1.14.0a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Og mere dansk på vinderpladsen.

Aftenen indledtes med sejr til debutanten Keep Go Gaga (Googoo Gaagaa) med sin træner Erwin Bot, der vandt i 1.16.9a/2140 m – den er opdrættet af Bo Jondahl.

Victor Rosleff vandt sin sejr nummer 33 i år med Ola Karlsson-trænede Localizer (Uncle Lasse) i 1.14.1a/2140 m.

Aftenens 7. løb var et rigtigt danskerløb hvor otte af de 11 startende havde en dansk relation.

Det blev dog ikke til dansk sejr, idet Johan Untersteiner vandt med Klondike River i 1.14.1a/2140 m, foran Kyrie Eleison med Flemming Jensen, der fik samme tid på andenpladsen.

Jan Kramers Ginetta med Jörgen Sjunnesson var nummer tre i 1.14.3 – derefter fulgte to Björn Spangenberg-heste, Mylie Scott med Mifsud Tyler og Karel G Greenwood med Rene Kjær.

Uplaceret var Ken Ecce med Indeed, Svend Dyhrberg med Remburs R D, Jens Simon i med Cash heavy og Victor Rosleff med Parameter.