TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Karat C N skadet og tilbage til Lønborg

af | 8. apr 2026 | Nyheder

Peter Falcks Kriteriumvinder Karat CN, der i vinter har været prøvet hos Jörgen Westholm i Sverige, vender nu tilbage til Team Lønborg, men først skal den opereres.

En undersøgelse på en svensk veterinærklinik har i dag afsløret, at Karat CN har en skade i et forknæ, der kræver operation.

Karat CN med Michael Lønborg Foto Burt Seeger

Karat CN kom i efteråret i træning hos Jörgen Westholm på Solvalla, der har startet den tre gange uden den store succes.

Bedste resultat var en sjetteplads i anden start med Ôrjan Kihlström i sulkyen.

Senest startede Karat CN Langfredag med Magnus A. Djuse i sulkyen – her galoperede den direkte fra start.

Nu skal Karat CN opereres i forknæet og kommer tilbage til Team Lønborg, hvor den efter rekonvalescens skal trænes op til løb igen.

Det vil derfor tage noget tid inden vi ser Kriteriumvinderen i løb igen.

Kaley D C vandt 7 sejre og 1 andenplads i 9 starter i fjor
. Foto Burt Seeger

Til gengæld varer det næppe længe inden vi ser tophoppen Kaley DC i løb igen – hun er netop sendt i træning hos Team Lønborg.

Kaley DC havde en flot sæson i fjor med 7 sejre og 1 andenplads i 9 starter og en indtjening på 855.500 kroner.