TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Gocciadoro nå at køre i Sverige og Italien i dag?

af | 29. jun 2024 | Nyheder

Alessandro Gocciadoro skal ikke blot køre på Färjestad-banen i Karlstad i Sverige i eftermiddag, men i aften skal han også køre på banen i Modena!

Alessandro Gocciadoro har en spændende dag foran sig

Klokken 17.28 er starten til 8. løb – V75-4 på Färjestad beregnet til at starte – her kører Gocciadoro storfavoritten Esperia Font.

Klokken 22.10 er starten til 5. løb på Ippodromo Ghirlandina i Modena i Italien beregnet til at starte.

Her skal Gocciadoro kører East Asia.

Det virker umiddelbart som en svær opgave at kunne nå at komme fra Sverige og til Modena, men med et privatchartret jetfly er det muligt.

I luftlinje er der 1.661 kilometer med Karlstad og lufthavnen i Bologna – derfra er der en halvtimes kørsel til travbanen i Modena.

Kommer Gocciadoro afsted lidt over klokken 18.00 er der fire timer til fly og køretur til at nå frem til banen i Modena – det er muligt, men det kan blive snært.

På Färjestad har Gocciadoro tre køreture – i V75-1 kører han Dea Sprint Bar, der er en af eftermiddagens allerstørste favoritter – afkrydset på 56%, mens han med Free time Jepson i E3-finalen, hingste – V75-3 er næstfavorit på 26 %- her er Per Nordström-trænede Magic In med Erik Adielsson favorit på 46%.

Esperia Jet, som Gocciadoro kører i 4. afdeling, er favorit på 45%.

E3-finalen for hopper Oriana Boko med Micha Brouwer som favorit forn den hidtil ubesejrede S G Empress med Ôrjan Kihlström på 31%.

Det to løb Gocciadoro skal køre i Modena er hhv. hoppeafdelingen i Gran Premio Unione Europea – doteret med 77.000 Euro – det er med East Asia – og hingsteafdelingen doteret med 209.000 Euro, hvor han kører Expo Wise As.