TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Eric the Eel gøre som Red Rose America?

af | 21. nov 2021 | Nyheder

I 2015 vandt Panamera Racings Red Rose America Prix Boissy-St-Leger – i eftermiddag kan Eric the Eel skaffe den danske storhesteejer en ny sejr i dette løb.

Eric the Eels chancer omtales i særskilt artikel i Paris Turf

14 heste kommer til start i Prix Boissy-St-Leger, der er udskrevet over 2100 meter auto og danske Eric the Eel er en af dem.

Da tanten Red Rose America vandt løbet i 2015 gjorde hun det i 1.13.0, men det rækker næppe til sejr i eftermiddag.

Tomas Malmqvist-trænede Eric the Eel med Adrien Lamy er en af favoritterne i løbet, der virker meget åbent. Den samlede præmiesum er på 80.000 Euro.

Og mere dansk på Vincennes.

I 7. løb, Prix de Cosse le Vivien – også over 2100 meter auto, men med 58.000 Euro i samlet præmiesum – kommer Stald C Ds C D med David Thomain til start -den lille hoppe har startplads i anden række som nummer 11.

CD køres med fire sko og det ligner dermed et ”prepare-løb” for hende inden næste start – allerede den 25. november, hvor Jean Michel Bazire selv tager hende!

I 3. løb starter Stald Ritas 3-åring, If I Tell You med Gabriele Gelormini – her er distancen 2700 meter og den samlede præmiesum på 44.000 Euro.

For første gang køres If I Tell You med fire ”pads” – dvs. såler i stedet for sko – og det kan måske hjælpe ham til en topplacering.

Eftermiddagens hovedløb er det første B-løb, Prix de Bretagne, hvor Face Time Bourbon med Eric Raffin går til start som kæmpefavorit.

Løbet er dagens 5+-løb og køres som 4. løb med start klokken 15.15.