For nogle måneder siden var Birger Jørgensen meget bestemt, da han blev spurgt, om vi ville få ham at se oftere i løbene på Nykøbing F Trav i år. Det skulle vi ikke. Nu ser det ud til han kan blive kuskechampion – 20 år efter han vandt championatet sidst på banen.

Birger Jørgensen er blevet en fast gæst, når Nykøbing F Trav har løb, og hvor Rene Kjær ellers har domineret løbene og været champion 14 gange siden 2001 – heraf otte gange inden for de sidste ni år – ser det nu ud til at Birger Jørgensen er et godt bud på champion titlen i år – 20 år efter han sidst vandt championatet på banen.
Når Nykøbing F Trav i dag har løb med start klokken 12.00 har Birger Jørgensen på papiret klart bedre køreture end Rene Kjær.
Birger Jørgensen skal også i aktion fem gange, mens Rene Kjær kører tre gange og blandt Rene Kjærs køreture stikker hans egentrænede Hurricane K K ud som en oplagt vinder.
I Birger Jørgensens kvintet ligner såvel Magnus Ladegaard-trænede Jam in Laser og Henrik Thomsen-trænede Billie Eilish som oplagte vinderbud, mens hans tre køreture med hhv. Liv-Jorunn Lunds Erik Jet, henrik Thomsens Havana Sotto og Magnus Ladegaards Inferno er bestemt også gode chancer.
I Championatskampen er Rene Kjær førende med 14 sejre og 9 andenpladser foran Birger Jørgensens 13 sejre og 8 andenpladser.
På Bet25 er Rene Kjær klar med et vindertips – og den hest køres hverken af ham selv eller af Birger Jørgensen – klik her