Mariann T. Nielsens Joy Me med Nicklas Korfitsen vandt ikke blot kampen om føringen mod storfavoritten Just Hans med Bent Svendsen, men også løbet, Dansk Avlsløb.
For anden gang i år kunne Joy Me henvise Just Hans til en andenplads.
De to heste indledte sæsonen i Pay Dirts Mindeløb i Skive og her sejrede Joy Me med Nicklas Korfitsen i 1.15.1a/2060 m før Just Hans med Bent Svendsen i 1.15.2.
Siden har Just Hans – bortset fra nederlaget til Jubii Vang i Grand Circle 3 Ã¥rs Championatet – gÃ¥et fra sejr til sejr.
Løbet i dag så ud til at skulle være en formalitet for Just Hans.
Men det blev det ikke!
Fra spor 2 fyrede Korfitsen med Joy Me fra start, og selv om Bent Svendsen med Just Hans forsøgte at svare, lykkedes det ikke.
Og siden sad Joy Me på løbet og kunne endda trække fra til klar sejr i opløbet – vindertiden var så flot som 1.13.9a/2140 m – ny rekord for Dansk Avlsløb.
En træt Just Hans besatte andenpladsen kort foran hesten der kom til at passe til sit navn i dag – Anders Peter Bräuners Ice Cool Surprise med Kasper Foget – begge i 1.14.3.
– Vi blev slÃ¥et af en pÃ¥ dagen bedre hest. Just Hans var tom i opløbet. Han bad om ferie, og det fÃ¥r han. Nu lader vi op til Derbysæsonen. sagde Bent Svendsen pÃ¥ Bet25 efter løbet.
Eventyret for Mariann T. Nielsen og manden Theo Damsgaard startede på Derbyauktionen 2021, hvor de købte Joy Me for 25.000 kroner fra opdrætteren Kurt M. Hansen.
Det var især moderen Remind la Marc, der trak – faderen Luckycharm Hanover (Andover Hall) var et ubeskrevet blad i avlen, som Kurt M. Hansen har fået ned fra svenske Stall Zet.
Men Remind La Marc, der kommer ud af den stærke fynske Signe-stamme (Hairos, Esterel Sunset m.fl.), havde tidligere avlet Excuse Me (Zola Boko), som var en fin væddeløber hos Henrik Thomsen.
Excuse Me sluttede karrieren med rekord 1.11.5 og en indtjening på 524.303 kr.
Med dagens 75.000 kroner i vinderpræmie har Joy Me nu tjent 361.750 kroner, og der er ingen tvivl om, at han i Derbysæsonen bliver en af de fremtrædende heste.
Den sorte hingst virker som en komplet væddeløber.
Hurtig fra start, let at dirigere, stærk og speedy.
Kort sagt – Joy Me har alle de egenskaber, som en topvæddeløber skal have.