TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Joy Me slog Extremes rekord

af | 9. okt 2024 | Nyheder

Da Mariann T. Nielsens Joy Me med Michael Lønborg i sulkyen i søndags vandt på Charlottenlund Travbane forbedrede parret en uofficiel dansk rekord sat af Extreme med Steen Juul.

Joy Me med Michael Lønborg vandt i 1.11.7a/2000 m. Foto Burt Seeger

Indtil i søndags var Stald Cosmopolitans Extreme med Steen Juul den hurtigste danskfødte 4-åring som vinder på en dansk bane i et løb over normaldistance.

Den 23. juli 2020 vandt Extreme på Fyens Væddeløbsbane løbet Derbyoptakten i 1.12.1a/2140 m.

I søndags sejrede Joy Me på Charlottenlund Travbane i 1.11.7a/2000 m og forbedrede dermed den uofficielle danske rekord med 0.4 sekunder.

Den officielle danske rekord for 4-årige hingste/vallakker indehaves af Tumble Dust med Bjørn Dust, der på Vincennes vandt i 1.10.7a/2100 m den 21.december 2014.