TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jin Gin og Steffen Christiansen vandt 100.000 kroners løb

af | 12. apr 2025 | Nyheder

Selv om Stald Gottes Jin Gin blot havde startet syv  gange i karrieren, kunne den 5-årige hoppe med Steffen Christiansen i sulkyen alligevel vise sig bedst i Summer Meeting Spring Finale for B-trænede heste.

Jin Gin med Steffen Christiansen vinder sikkert på Jägersro.

100.000 SEK – eller efter UET-kursen – 65.146 kroner – vandt Jin Gin (Maharajah) med Steffen Christiansen lørdag eftermiddag på Jägersro.

Dermed fordoble den 5-årige hoppe stort set sin startpræmiesum, for inden starten var det blevet til 66.000 kroner i indkørte præmier.

Undervejs sad parret i ryg på den førende Oscietra Imperial med Thomas Linder, men fik plads til at gå ud i andet spor med omkring 550 meter tilbage.

Oscietra Imperial forsvarede sig tappert, men et så ud til at Steffen Christiansen hele tiden havde situationen under kontrol og parret sejrede sikkert i 1.14.3/2140 m  – en længder foran Oscietra Imperial.

De to andre danske deltagere i løbet, blev hhv. nummer fem og sluttede uplaceret.

Joe Roberts med Marianne T. Nielsen sluttede meget stærkt af til femtepladsen i 1.15.3/2140 m – præmie 11.500 SEK, mens Farinelli Hastrup med Søren Demant Andersen var på for hård opgave fra 40 meter tillæg og sluttede uplaceret i 1.14.4/2180 m.

Søren Demant fik en bøde på 2.000 SEK for sin drivning.