En sag, der tog sin begyndelse i juni 2023 og hvor efterfølgende besøg i stalden hos Halmstadtræneren Jerry Riordan afslørede flere overtrædelser af det svenske Løbsreglement, har nu fundet en afslutning.

Jerry Riordan har fået inddraget sit trænerlicens for seks måneder samt idømt en bøde på 100.000 SEK – dommen var ikke enstemmig – et medlem af den svenske Løbsdomstol ønskede Riordan udelukket i 12 måneder.
Riordan dømmes for at have benyttet midlet Fura-Zon, som han har indkøbt i USA, og som ikke er tilladt at bruge i Sverige,.
Desuden har Jerry Riordan brugt lægemidlet Carbesia, der også er en overtrædelse af den svenske Antidoping reglement.
Desuden er der tvivl om en række heste hos Riordan, der er blevet vaccineret, men hos nogle af dem skulle vaccinationen være sket før vaccinen var produceret.
Det drejer sig om 13 heste, der inden for perioden 9. april 2022 til 27. marts 2024 angives at være vaccineret med vaccine fra Batch 613328 og som i alt tjente 2.984.493 SEK i perioden.
Jerry Riordan har 14 dage til at appellere dommen, som du i sin helhed kan læse på dette link – klik her