På dato er det næsten et år siden at Jeppe Juel-trænede Kermit sidst startede, men nu er den rehabiliteret efter et uheld i en træningsmaskine og vender tilbage i løbene i Skive i eftermiddag.

Som 3-åring viste Kermit fine evner, men han var også lidt af en gadedreng, der kunne finde på unoder i et løb.
Nu er hesten fire år – gennemtrænet og klar til start – så mon ikke nykkerne er lagt på hylden?
Kermit, der er halvbroder til millionæren Garfield m ed Thon som mor, var i Prøveløb i Odense den 18. juli, hvor Jeppe Juel sad i sulkyen og Kermit blev let godkendt i 1.18.1/2140 m.
Det rækker ikke til sejr i eftermiddag, men Kermit kan også noget bedre – i fjor vandt han i 1.14.9a/2000 m.
Jeppe Juel er udelukket fra løbsdeltagelse, så det er Birger Jørgensen, der sidder i sulkyen bag Kermit i 6. løb.
7. løb i Skive er Jubilæumspokalen, hvor der er en førstepræmie på 30.000 kroner – blot fem heste er startmeldte med Tarok-vinderen Glorius Rain med Birger Jørgensen som favorit.
Rene Kjær har på Bet25 et tip på en hest, som han selv kører – se hvem det er – klik her