TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jagten på Juul!

af | 24. dec 2017 | Nyheder

Sten Juul er inden årets fire sidste løbsdage i Danmark i en tilsyneladende komfortabel føring i kampen om landschampionatet, men den forsvarende champion, Birger Jørgensen har ikke opgivet håbet om at genvinde titlen.

Steen Juul. Foto Kim Gudmand

Inden den utraditionelle løbsdag på Skive Trav i dag, Juleaftensdag med start klokken 11.00, er Steen Juul førende i kampen om landschampionatet med 144 sejre, 89 anden og 69 tredjepladser i 554 starter, mens den regerende champion, Birger Jørgensen er nærmest med 137 sejre, 116 anden- og 108 tredjepladser i 783 starter.

Vil det lykkes Steen Juul atter at indtage tronen som Landschampion – en titel han har hjemført to gange, nemlig i hhv. 1994 og 1999?

Birger Jørgensen har nærmest haft patent på titlen, Landschampion.

Han vandt den  første gang i 1985, og siden da er det kun Steen Juul, der har formået at bryde Birger Jørgensens dominans.

De to kuske ligger ikke på den lade side på året fire sidste løbsdage.

Birger Jørgensen skal i sin jagt på Juul i sulkyen i alt 26 gange, mens Steen Juul håber på at kunne udbygge sit forspring – eller i hvert fald bevare det – med 21 starter.

Starterne er fordelt således:

bane Birger J. Steen J.
Skive 8 5
Aarhus 6 7
Lunden 6 5
Odense 6 4

 

I Skive er det kun Steen Juul, der har fået et vindertip, nemlig med Fortune Boko i årets sidste løb på banen, 9. løb med start klokken 13.40.

Se baneprogrammet – klik her

Se hvilke heste Steen Juul skal køre resten af året – klik her

Se hvilke heste Birger Jørgensen skal køre resten af året – klik her