TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jägersro: Stor dansk succes -på banen og i spillet

af | 12. feb 2025 | Nyheder

Tirsdag blev en flot dansk for Danmark på Jägersro, hvor det blev til ikke færre end fire danske sejre og i V64-spillet hentede to danske spillere hver over en kvart million i gevinst!

Wikki Stone med Søren Johansson var en af dagens fine danske vindere.

Der var masser af ”Danish Dynamite” på Jägersro tirsdag aften!

Fire sejre til danske farver – og dem sørgede hhv. Søren Johansson, Saga Larsen, Victor Rosleff og Derbyhåber Kreadlys Lew for.

På forhånd var der store forventninger til Bordeaux Face med Rene Kjær, men efter at have siddet i fjerde par indvendigt undervejs, var parret på vej i angreb rundt i opløbssvinget, men  rullede over i galop og var dermed ude af løbet.

Så var det at 4-årige Kreadlys Lew (Readly Express) med sin træner Joakim Løvgren slog til og sejrede sikkert i sin sæsondebut i 1.14.2/2140 m.

Kreadlys Lew er opdrættet af Anders Persson i Ystad, men danskregistreret – vi ham så flere gange på Lunden i fjor – stærkest indtryk gav Kreadlys Lew på en tredjeplads i Walther Kaiser-Hansens Mindeløb på Derbydagen i 1.13.4a/2000 m.

Hos Bet25 står Kreadlys Lew i øvrigt til odds 8,50 som vinder af Dansk Trav Derby 2025!

Men det var Saga Laursen der startede den dansk sejrsfest, da hun i montéløbet sejrede med Fredrik Persson-trænede Monique Day (Quite Easy) til odds 15,55 og kun afkrydset på 3.5% i V64-spillet.

Søren Johansson med egentrænede Wikki Stone (Wishing Stone) beredte spillerne endnu en overraskelse i det følgende løb, hvor parret sad i spids fra start til mål og vandt sikkert i 1.14.6a/1640 m – præmie 40.000 SEK.

Efter Kreadlys Lew kunne Victor Rosleff afrunde en flot dansk løbsdag på Jägersro ved at vinde med Victoria L L (From Above) i 1.12.1a/1640 m – det var hoppens første start for træner Ola Karlsson – tidligere var den trænet af Lillian Uglebjerg.

En anden tidligere dansktrænet hest, J C (Gentle Star), fik sin første start for Christoffer Eriksson i 5. løb og besatte en andenplads i 1.15.3/2160 m – den blev ved årsskiftet solgt ud af Nicklas Korfitsens stald.

Ikke mindst de danske overraskelser i 3.-og 4. afdeling i V64-spillet var med til at give en pæn uddeling på 249.975 kroner til 6 rigtige, 638 kroner til 5 rigtige og 45 kroner til 4 rigtige.

ToV64- systemer spillet hos Bet25 ramte og fik hver lidt over en kvart million i gevinst.

Det ene system havde blot kostet 90 kroner og havde tre ugarderede afdelinger  – det andet system havde kostet 144 kroner og havde ingen ugarderede afdelinger!