Den 25. august afholdes der en auktion i Vigone i Italien, hvor det udelukkende vil være afkom efter Face Time Bourbon, der kommer i ringen.

Der findes 32 italienske åringer efter Face Time Bourbon – 25 af disse vil blive solgt på en eksklusiv auktion mandag den 25. august.
Det er hovedejeren i Face Time Bourbon, Antonio Somma, Scuderia Bivans, der har taget initiativet til auktionen, hvor det vil være gratis at anmelde og sælge/købe – bortset fra en 5% provision til trænere og agenter.
Auktionen vil blive holdt på landstedet Tenuta Rondelle i Vigone, der ligger i nærheden af Torino.
Face Time Bourbon har med få årgange slået sit navn fast som en af verdens bedste avlshingste og i Vintermeetinget var han nummer to blandt avlshingstene, kun overgået af sin far, Ready Cash.