Italienske Victor Gio, der er i træning hos Jimmy Takter i USA, satte i nat rekord 1.09, men det rakte blot til en andenplads!
3-årige Victor Gio, der har Ready Cash som fader og tophoppen Ilaria Jet som moder (hun er søster til Panamera Racings Udora Jet) matches mod The Hambletonian Stake og var i nat til start i et ordonært løb på The Meadowlands, der imidlertid udviklede sig til en fartfest.
1.51.0 på milen – det er en kilometertid på 1.09.0 – var nemlig ikke nok for Victor Gio med Yannick Gingras til at vinde.
Den måtte tage til takke med en andenplads bag den seks-årige hoppe Oho Diamond (Ken Warkentin), der præsterede sit livs løb og satte banerekord for ældre hopper med 1.08.6 – en forbedring af den blot en uge gamle rekord som Hannelore Hanover satte i sidste uge på 1.08.7.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/Oho-Diamond-002.png?resize=400%2C224)
Oho Diamond med Brett Miller vinder let i 1.08.6 og sætter derme dbanerekord for ældre hopper. Lisa Photo
Oho Diamond blev kørt af Brett Miller og trænes af Renaldo Morales III, og dette par havde endnu en vinder i nat.
En helsøster til Oho Diamond, PL Fill, der vandt i 1.10.0.
Oho Diamond, der var nummer tre i Hannelore Hanovers løb i sidste uge, har startet 56 gange i karrieren og har vundet 18 sejre og tjent 184.648 dollars. I år er det blevet til 65.000 dollars.
Hun er som nævnt efter Ken Warkentin, mens moderen Friday’s Gem har Balanced Image-sønnen Keystone Nordic som fader.