TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ismanden atter Mr 100%

af | Nyheder

Det er bare at spille på Flemming Jensen, når han er til start. Efter onsdagens fire sejre i lige så mange starter på hjemmebanen, var Ismanden torsdag aften til start to gange på sin anden hjemmebane, Åby – og igen blev han Mr 100%.

flemmingjensen

Flemming Jensen var atter MR 100%

Begge torsdagens vinderheste, var heste, der startede for anden gang fra Jensens træningskvarter.

Den italienske hoppe, Ponpongirl (Love You) vandt Jensen med for en god måneds siden på Åby Travet, og parret gentog sejren efter en fin indsats i 1.14.3a/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Ponpongirl ejes af storstalden, Panamera Racing Ltd og er en 5-årig hoppe, der nu har startet 38 gange og vundet 8 sejre.

Ponpongirl gav 2.90 i odds.

Flemming Jensen anden vinder Åtting Hornline (San Pellegrino) var derimod spillet helt i bund til odds 1,30, og det var egentlig ikke så mærkeligt, når man tager hestens første start fra Flemming Jensens træningskvarter i betragtning.

Her blev den nemlig nummer to på hjemmebanen i Aalborg bag Okay Bee, men foran bl.a. Stand and Deliver og Orali.

Her var den ude i et løb for heste under 780.000 SEK, og efter et løb udvendigt på den førende de sidste 1200 meter, vandt Åtting Hornline knebent, men dog sikkert i 1.14.8/2680 m – præmie 25.000 SEK.

En anden vinder med dansk tilknytning var den 4-årige Texas Chili (Blue York Yankee) med Håkan B Johansson, der tog sin 3. sejr i 11 starter.

Texas Child er født i Sverige, men indregistreret i Danmark – den har blot startet en gang herhjemme –det var på derby-lørdagen i Travdiscounts 4 års løb, hvor den sluttede uplaceret.