TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen ville købe Epos Østervang

af | 2. maj 2025 | Nyheder

Kasper Fogets Epos Østervang var i nat indsat til salg i et fordringsløb på Yonkers Raceway for 40.000 dollars – 262.500 kroner.

Epos Østervang

Det er ikke første gang Epos Østervang starter i et fordringsløb (Claiming race), men Kasper Foget får fortsat lov til at beholde den nu 9-årige Wishing Stone-søn, der uge efter uge henter gode præmier i løbene på Yonkers.

I nat blev det til en tredjeplads efter føring undervejs – det var 2.400 dollars – 15.,750 kroner i præmie.

Der var ingen bud på Epos Østervang, men til gengæld blev vinderen Barn Hall – 7 år v. Conway Hall – fordret for 40.000 dollars ligesom Airmans Jackpot – 5 års hoppe v. Airman Batten – blev fordret for 48.000 dollars – den sluttede på en fjerdeplads i løbet.

Med nattens tredjeplads rundede Epos Østervang 200.000 danske kroner i indtjening i år – og i alt er det blevet til mere end 2 millioner kroner i indkørte præmier i USA.